Påske i 4-somhed.

Det har slet ikke været så slemt, som jeg troede.

Men lad mig starte et andet sted; Lad mig starte med at tage tråden op fra sidst. Aleqa Hammond har efter mere end en uges forhandlinger sat sin regering. Resultatet er et meget håndfast tegn på at Grønland er i forandring. Siumut gør, i koalition med Atassut og Partii Inuit (nu med to ministerposter), op med nul-tolerancepolitikken i forhold til udvinding af Uran. Grønlands naturressourceeventyr inkluderer nu et af de mest kontroversielle grundstoffer, hvilket for alvor sætter sindene i kog og skiller vandene. Vi er uden for EU, men det er et meget, meget utvetydigt signal at sende Europa og, mest af alt, Danmark; Vi vil selv bestemme over vores undergrund og vores land og vi er i bund og grund ikke interesserede i, hvad I måtte mene om de beslutninger vi tager. De fleste danske politikere henviser (klogeligt eller konfliktsky?) til Grønlands selvstyre og eget ansvar. Grønland bestemmer selv, og Danmark skal så vidt muligt undgå at have nogen som helst holdning til det. Er jeg farvet? Ja, det er jeg sgu nok. Jeg tror 100% på at Grønland skal være så selvstændigt som overhovedet muligt, skal kunne løsrive sig fra Danmark, hvis det er det befolkningen ønsker og at Christiansborg skal respektere selvstyret med alt det måtte indebære, selvom det betyder kameluld mellem tænderne ind imellem. Men der er intet i mig, der synes at et civiliseret samfund skal udvinde uran. Hvad enten det skal bruges til at forsyne verdens atomkraftværker eller til at udvikle stormagter og slyngelstaters våbenprogrammer. På tirsdag er her kommunevalg. Og selv om jeg tvivler på at Kommuneqarfik Sermersooq, som vi bor i, har nogen som helst indflydelse på minedriftspolitikken heroppe, kan min stemme kun gå til et af de to partier, som er imod Grønlands bidrag til a-kraftsindustrien. Så nu har jeg lige et døgns tid til at finde ud af, om jeg er mest til IA eller Demokraatit...

Nå, men som tidligere fortalt, så er sneen forsvundet fra Nuuks gader og for de laveste fjelde. Selvom skisæsonen er sluttet 2 måneder for tidligt (og det er jo ærgerligt) har det dog sine fordele. De skønne runde fjeldknolde der omgiver byen er pludselig blevet farbare og med hver sin unge spændt fast på ryggen har vi udforsket nogle af de dele af byen, som ellers har været totalt utilgængelige. Vi har travet nogle gode ture efter arbejdstid og jeg har været ude at løbe. (AVAVAV, mine lår. Her er skisme noget mere kuperet end Amager, og jeg har brugt muskler jeg ikke anede, jeg havde) Michael har fået skiftet pigdækkene ud med almindelige dæk, og mountainbiken er blevet luftet nogle gange i det stejle landskab. Landskabet forandrer sig hele tiden heroppe. Det ene øjeblik er her frostgrader med forrædderiske, stort set usynlige overisninger af stier, gader og skråninger, det næste risler vandet nedad, nedad mod bunden af den nærmeste dal, for det meste på jorden, men ind imellem under det tynde islag, som ligger tilbage. Det ser meget smukt ud. Man åbner sin vinterjakke og sveder i Sorel-støvlen. Solbrillerne er i brug dagligt på trods af det tidlige tidspunkt på året. Solen er knivskarp og overjordisk smuk heroppe på denne himmel og her, præcis ved jævndøgn, ses det smukkeste, vildeste nordlys på de klare, kolde aftner.

Jeg har haft fri det meste af påsken, har dog lige en døgnvagt i morgen på 2. påskedag, men vi har haft god tid til børnene og os selv. Torsdag aften var vi inviteret til fest hos min kollega Tina, og jeg fik lov at tage af sted. Michael passede ungerne. Jeg havde en meget, meget sjov aften med søde og rare mennesker, fantastisk grønlandsk mad og en hjemmelavet sortebærlikør for meget. Fredag havde jeg regulære tømmermænd, og det var uhensigtsmæssigt. Vi skulle nemlig til påskefrokost hos vores venner, Karina og Uusaqqak. Jeg fik dog mandet mig op, og efter lidt frisk luft og mad i maven fik jeg det faktisk godt nok til at give Mattak'en en chance. Mattak er en kæmpe delikatesse heroppe. Det er hvalhud med et tyndt lag spæk, som man spiser råt med lidt salt eller aromat på. Karina serverede det på en human måde og havde således skåret spæksiden meget tyndt ud, så man selv kunne regulere stykkernes størrelse. Og Mattak smager faktisk ikke helt så dårligt, som man kunne forestille sig som en, der ikke ligefrem er vokset op med det. Smagen er kraftig, havagtig, men også rund og blød i kraft af spæklaget, som efterlader en lidt nøddet, avocadoagtig fornemmelse i mudhulen. Uusaqqak fik fortalt, at man ikke skal tygge for længe på det eller forsøge at kværne det til den sædvanlige synkekonsistens; Det kan simpelthen ikke tygges op, hudlaget. Det er lidt som at tygge på viskelæder. Det handler simpelthen om at få den der meget specielle (og på ingen måde dårlige) smag i munden, og så sluge krabaten ret hurtigt derefter. Dildsnaps egner sig fint til, fandt vi ud af. Vi gik en tur ned til stranden fra det hyggelige rækkehus med den mest guddommelige udsigt. Her var flere hundrede isskosser strandet i ebben, og de lå i solskinnet og lyste blåt og turkisgrønt i de mange forskellige formationer, havet har givet dem. Naturen er i sandhed den største kunstner!

Asger og Asger hyggede sig med at løbe lidt rundt efter hinanden og Silja og Gro nød hinandens selskab med perleplader, prinsessefilm og prinsessemanerer. Gro slog hul i hovedet på hjørnet af sofabordet, men slap for en syning, da først blødningen var stoppet nok til at vi kunne få overblik over skaden. Lidt drama skal der åbenbart til. Karina kogte lammesuppe til os som skrub-af-mad og vi tog glade hjem, mætte af god mad og fantastisk selskab.

                                         Mattak

                                         Silja og Gro - nu også med plaster

Resten af påsken har vi bare været os; Vi har hygget max med loppemarkedstur (nu en gammel lysglobus og en fin sengelampe rigere), vandrestøvleshopping (nu en hel del fattigere, sådan rent pengemæssigt) samt nydt en solbeskinnet tur op på skiliften, hvor der var blevet skrabet sne nok sammen til at GM i freestyle snowboard/alpinski kunne afvikles. Mega festligt, ret vildt og fantastisk, som de (tilsyneladende) dødsforagtende løbere kastede sig ud i stunts . Vi langtidsstegte en grønlandsk lammekølle krydret med kvanfrø og timian, perfekt tilberedt og med en skøn rødvin til. Ungerne har i dag mæsket sig i påskeæg og vi har hygget herhjemme med påskefrokost og ægpustning. Rart og kun lidt vemodigt. Vi har skypet med begge familier og kan selvfølgelig godt mærke, at vi savner familien og vennerne, men vi kan også mærke at vi har godt af at rykke sammen som familie og bruge vores krudt på hinanden i meget større grad end vi har haft mulighed for i lang tid derhjemme. Billeder følger i morgen. Glædelig påske.

                                          Påskemiddag

                                                       Hujende GM Snowball tilskuer