Snespurve og et fortabt hjerte.
Så fandt sommeren også Nuuk efter en
ualmindeligt våd og kold maj måned, som ellers har ry for at være en af de
smukkeste heroppe. Selv dagplejemor Karen, som altså har levet hele sit (vist
nok efterhånden 60 år lange) liv her, siger at vejret i år har været helt
'forkert' og anderledes i forhold til det, de er vant til. Tilsyneladende har
man set klimaforandringernes konsekvenser i en del år efterhånden, men 2013 vil
blive husket for det sære vejr.
Jeg må jo indrømme, selv om jeg til fulde har
været indstillet på et noget barskere klima og en alt andet end varm sommer, at
kulden begyndte at gå mig på. Eller måske har det ikke så meget været kulden
men mere solens totale fravær det meste af maj måned og en god bid af den første
juni-uge. Det konstante gråvejr, den isnende vind har gjort, at jeg til sidst
tog mig selv i at tælle dagene, til vi vender tilbage til Danmark. I dag brød
sommeren for alvor igennem; Det har været nødvendigt at smide jakken for første
gang siden 31.01., hvor vi landede heroppe. Mine vandrestøvler fik temperaturen
i og omkring mine fødder til at nå et fuldstændigt absurd og sundhedsskadeligt
niveau (heldigvis er der et ordentligt læs tøj og et par lettere støvler på vej
fra DK – THANK YOU internethandel og hjælp fra en kær søster), og ungerne løb
rundt i fjeldet i t-shirts. Snespurven synger smukt og er at se overalt. Den
lille hvide og sorte sanger lyder næsten fuldstændigt som en solsort. En
solsort, der synger på japansk... Når vejret er sådan her kan jeg næsten ikke
holde ud at opholde mig indendørs. Eller at tænke på, at det en dag er slut, at
vi skal tilbage til vores 'rigtige' liv igen. Sommeren i Grønland er, eller kan
være, fænomenalt dejlig.
Arktisk Timian
Fredag aften bød på grillfest i børnehaven.
Forældrene til skolebørnene havde sørget for en super dejlig eftermiddag/aften
med æggeløb og tovtrækningskonkurrencer på den hyggelige legeplads og grillkød
og hotdogs ad libitum. Alle, børn som voksne, havde en hyggelig eftermiddag i
overordentligt godt selskab. Desværre er mange af skolepigerne dem, som Gro har
knyttet sig til. Men det er, som det er og der er masser af andre søde børn,
som Gro nok helt automatisk vil begynde at lege med når yndlingspigerne enten
er rejst tilbage til DK eller startet i skole.
I skrivende stund sidder jeg på vores altan
med et glas Barolo inden for rækkevidde, formidabel udsigt til de nu knapt så
golde fjelde og havet, som næsten er spejlblankt, med min computer på skødet,
mens jeg forsøger at regne ud om jeg gider læse min rejsedagbog om ti år.
Ungerne er puttet efter en dejlig dag i hhv. dagpleje og børnehave og Michael
er ude at lufte mountainbiken i de nu meget indbydende og tilgængelige fjelde,
hvor planter som vi aldrig før har set, pibler op af mostotter og jordknolde.
Jeg har investeret i bogen 'Naturguide til Grønland' som efter sigende er et
must-have når man bor eller rejser i Grønland. Det er en almindelig rejseguide
men er også den mest omfattende 'flora og fauna'-bog der er udgivet om verdens
største ø. Der er et langt afsnit om Grønlands geologiske forhold. Den er meget
interessant og jeg har den med mig over alt jeg går. Også på arbejde en sen
aften, hvor der er lagt i ovnen til et lidt langtrukkent fødselsforløb. Hvis
mine kolleger strikker, kan jeg vel også læse lidt…
Gro havde sin nye veninde, Filippa, med
hjemme. Jeg hentede pigerne efter en post-døgnvagts-lur lige her, hvor jeg
sidder nu; Jeg slæbte vores ekstramadras herud i formiddags efter at have
afleveret ungerne, fandt dyne og hovedpude frem og lå her under åben himmel og
læste, ind til mine øjne faldt i. Det blev ikke for varmt, vores altan er i
skygge fra kl. 11 om formiddagen. Det var formidabelt! Inden jeg puttede mig
snakkede jeg længe i telefon med min veninde, Chalotte, som er i Qaqortoq i
Sydgrønland med sin familie; Vi skal ned og besøge dem om 14 dage når vi holder
vores 1. uges sommerferie. Charlotte afgav bestilling: Der er ingen Matas i
Qaqortoq, som på trods af sin status som by, er meget lille og lige så
utilgængelig som resten af landet. Så i morgen, på min sidste fridag før
ferien, skal Matas i Nuuk Center ribbes for løsbladsthe (staklen er henvist til
Pickwick), herredeo, dagcreme og parfume/parabenefri solcreme til deres unger.
Vi glæder os som små børn til juleaften til den tur. Vi skal fiske efter torsk
og ørreder, forhåbentlig tilberede fiskene i fjeldet lige når de er fanget. De
skal bare åbnes efter tilberedning og plukkes lige lukt i naturen. Vi skal på
jagt efter arktisk timian, som skulle være helt fantastisk og Charlotte vil
undersøge mulighederne for at få nogen til at sejle os ud til sæteren så vi og
ungerne kan få et Grønlandsk fårehold at se. Og så skal der bare slappes af og
hygges i gode venners selskab. Jeg er spændt på at få dokumenteret den tur. Den
vil nok fylde det meste af næste indlæg.
Når vi kommer hjem har vi gæster i hytten. Min
gymnasieveninde Elisabeth og hendes lille søn, Sejr, lander den 24. og skal bo
hos os. De skulle gerne være vel installerede når vi kommer hjem fra Qaqortoq
og da vi stadig har nogle dages ferie tilbage til den tid glæder jeg mig til at
tilbringe lidt tid sammen med dem. Gro rejser på koloni i 5 dage (!) med
børnehaven ugen efter ferien. De sejler ind i Amaralikfjorden, som er et af to
store fjordsystemer lige her ved Nuuk. Helt inde i bunden af Amaralikfjorden
ligger en skøn lille koloni med adgang til et fantastisk fjeldområde og en
idyllisk elv. Det er da selvfølgelig grænseoverskridende for os at skulle
overlade ansvaret for vores vidunderlige tøs til voksne, som stort set stadig
er fremmede for os, men vi ved at de får en fantastisk tur. Og Gro glæder sig
vildt. Soveposen er allerede testet flere nætter i træk. Når Gro kommer hjem
fra koloni har hun fødselsdag. Og på selve dagen lander Dagmar, Jesper og Hilde
i Nuuk! Det bliver så dejligt at få besøg, at se min søster igen, at servere
stenbiderrogn i store dynger for min seafood-elskende svoger, at lege med min
vidunderlige lille niece og at vise nogle af de mennesker, som betyder
allermest for os, hvordan vi bor og lever, vores fantastiske nye by og den
absolut vidunderlige natur vi befinder os midt i hele tiden. Der er lagt i
ovnen til en fed, fed sommer.
Tøsehygge på altanen. Kunne I dog bare se deres udsigt!
