torsdag den 3. januar 2013

Forberedelser

Logistik....

Det må blive overskriften på vores liv lige nu. Med mindre end en måned til vores lille familieeventyr i Grønland går mine fridage med at bestille lejekontrakt til vores kommende lejere, undersøge om det nu også er nødvendigt at have en revisor til at rådgive om skat af lejeindtægter, bestille transport af gods hos Royal Arctic Logistics, bekymre mig om beskaffenhed af bolig, børnepasning osv. Jeg tror simpelthen at jeg bliver nødt til at gå på med krum hals og ligge bekymringerne til side Kan mærke at det kommer til at overskygge glæden over at vi skal afsted. Heldigvis har moderen min tilbudt at hjælpe os på plads deroppe. Vi tager imod med kyshånd.

Men, kære venner, familie og andre som måtte ønske at læse denne blog; Velkommen til vores rejsedagbog. Her vil vi løbende skrive indlæg og poste billeder fra vores tilværelse i Nuuk og man kan også kommentere indlæg og billeder undervejs. 

Hedvig.